Advarselslamper i din bil 

Hvad hedder de forskellige advarselslamper i din bils instrumentbræt? Og hvad står symbolerne for? Vi skal se nærmere på farverne på de forskellige advarselslamper, der kan lyse op i din bil, og hvad du skal gøre, hvis det sker. Vidste du i øvrigt, at I nogle biler kan der være over 30 forskellige lamper? Det skal vi kigge nærmere på. 

Inden vi går i gang, skal det siges, at der i stort set alle bilers manualer og tekniske bøger vil være en gennemgang af bilens helt specifikke advarselslamper. Det er således en god idé at tjekke den, hvis du vil være sikker på din konkrete bils advarselslamper. Vi giver dig her en oversigt i dem. Det første du skal lægge mærke til er, hvilken farve lampen har og dernæst, hvilket symbol det har. 

Advarselslamper i din bil 

Farver på advarselslamper 

Røde advarselslamper 
De røde advarselslamper betyder, at du skal stoppe med at køre og holde ind til siden. Det kan for eksempel være ved: 

  • For lavt olietryk
  • Fejl på bremserne 
  • For varm motor 
  • Ikke nok ladning/strøm 
  • Sikkerhedsselen ikke i brug 
  • En eller flere døre ikke er lukket 
  • Generel advarsel

Gule advarselslamper 
De gule advarselslamper betyder, at der er forhold ved bilen, du bør tjekke, eller systemet, der er aktiveret eller deaktiveret. På kort sigt lider din bil ingen skade, men du gør klogt i at få disse advarselslamper kontrolleret på værkstedet, så undgår du problemer på lang sigt. Gule advarselslamper (tryk for mere information) kan indikere: 

  • Lavt brændstof 
  • Motoren opvarmes 
  • Slidte bremseklodser og bremsebelægninger 
  • Partikelfilter 
  • Tågebaglys aktiveret 
  • EPS - Anti-spin aktiv eller deaktiveret 
  • ABS-system deaktiveret 
  • Lavt dæktryk 
  • Generel motorfejl 
  • Lavt niveau for sprinklervæske

Grønne og blå advarselslamper 
De grønne eller blå advarselslamper betyder, at du skal være opmærksom på en praktisk ting omkring din bil. Det er ren information til dig. Bilen skal altså ikke på værksted, hvis lamperne lyser grønt eller blåt. Det kan være forhold som: 

  • Fjernlyset er aktiveret 
  • Nærlyset er aktiveret 
  • Baneholder assistent 
  • Lav udendørstemperatur 

 

Sådan ser advarselslamperne ud i din bil 

Nærlys er aktiveret

Symbolet viser, at dit nærlys er aktiveret. Det vil ofte begynde at lyse, når du kører, hvor der er mørkt - eksempelvis i tunneller.  

 

Fjernlys er aktiveret

Symbolet viser, at dit fjernlys på bilen er aktiveret. Fjernlyset bruges i steder, hvor det kan være svært at se langt fremme. Undgå at have det tændt, hvis der kommer modkørende bilister, da det kan blænde og irritere dem mere, end det kan gavne dig. 

 

Tågelygter er aktiveret

Symbolet viser, at tågelygter er aktiveret. Tågelygter bruges, hvis der er dårlig sigtbarhed. Det kan være i tæt tåge eller et kraftigt regnvejr. Ligesom fjernlys kan tågelys også være en gene og decideret farligt for modkørende bilister. 

 

Sikkerhedssele er ikke i brug

Symbolet viser, at en person har glemt at tage sikkerhedssele på. Samtidig vil der også komme en lyd, som indikerer, at der sidder en uden sikkerhedssele. Grunden til det er, at der sidder sensorer i sæderne, som er baseret på vægt. De udløses, når noget tungt er placeret på sæder. Derfor kan selv mindre tunge ting aktivere ikonet og lyden. 

 

Sikkerhedssele og airbag

Symbolet viser, at der er fejl i airbag- og sikkerhedsselen. Det kan betyde, at forsædepassagerens airbag er koblet fra - eksempelvis ved at et barnesæde er placeret på forsædet. Du skal kontakte dit autoværksted for at være sikker på, at din airbag og sikkerhedssele fungerer optimalt. 

 

Slidt bremsebelægning og bremseklodser

Symbolet viser at bremsebelægningen er slidt ned. Udover symbolet i instrumentbrættet, vil du også nogle gange kunne høre det, når du bremser. Der kan opstå en høj skinger tone. Det betyder, at bilens bremseklodser skal udskiftes. Det er dog muligt for dig at køre i bilen, men du bør få klodserne skiftet så hurtigt som muligt. 

 

ABS er deaktiveret

Symbolet viser, at ABS-systemet ikke fungerer optimalt. Du kan køre bilen, men du skal være forsigtig og tage bilen med på værksted for at få den kontrolleret så hurtigt som muligt.  

ABS-systemet gør, at du kan trykke bremsepedalen helt i bund, uden at du kan blokere hjulene. 

 

Dæktryk advarsel

Symbolet viser, når dine dæktrykssensorer har registreret en markant ændring i lufttrykket. Du gør bedst ved at standse op og kontrollere lufttrykket i alle fire hjul ved den nærmeste tank. Det korrekte dæktryk vil være at finde i din bils instruktionsbog. Hvis det viser sig, at alle dine dæk har det korrekte dæktryk, kan det være, at systemet har været udsat for et stort temperaturskifte. Det kan give udsving i trykket på grund af, at den kolde eller varme luft gør luften tungere eller lettere. 

 

ESP - Elektronisk Stabilitetsprogram

Symbolet er enten blinkende eller konstant gul. Hvis det blinker, arbejder systemet på at forhindre bilen i at glide eller miste sit greb på vejen. Du bør således sætte farten ned og lægge mærke til de konkrete givne køreforhold.  

Hvis lampen lyser konstant - er systemet deaktiveret. Ofte kan du have trykke på en knap og dermed have deaktiveret det, men det kan også betyde, at der er noget galt med systemet. Få derfor bilen kontrolleret på dit nærmeste værksted, hvis denne advarselslampe lyser konstant.  

 

Sprunget pære

Symbolet betyder, at der er sprunget en pære i bilens lygter. Du skal således have din bil på værksted og få kontrolleret, hvilken eller hvilke pærer der skal skiftes ud. Ofte kan det for eksempel være en bremselygte, som du kun bruger til at bremse med, der ikke virker. Det gør det vanskeligt for dig at vurdere, hvilken pære der er gået ud.   

 

Motorvarsling - fejl ved motor

Symbolet antyder, at din bil skal på værksted. Det kan være svært at bestemme, lige præcis hvad og hvor alvorligt det er. Der kan nemlig være en lang række forhold, der gør sig gældende. Hvis du synes, at bilen opfører sig normalt, er der intet galt ved at køre hjem eller på værksted, men du bør få den på værksted, så snart det er muligt.  

 

Batteri - ikke nok ladning

Dette røde symbol varsler, at der trækkes strøm fra batteriet, men det oplades ikke. Normalvis vil det lyse, når bilen ikke kører, men hvis det lyser mens motoren er startet, bør du få kontrolleret batteriet og dynamoen, som lader batteriet. 

Kører du videre med et batteri, der ikke lader op, vil din bil højst sandsynligt gå i stå efter kort tid. Få kontrolleret bilens batteri på det nærmeste værksted. 

 

Motorkølesystem

Dette røde termometer-symbol varsler, at motorens temperatur er for varm. Den kan betyde, at der enten er for lidt kølervæske, eller at motoren ikke køler ned, som den skal. Du skal standse og slukke bilen, så snart det er muligt for dig, da en overophedet motor kan medføre skader, som er dyre at reparere, når de først er sket.  

Det er ikke anbefalet, at du kører videre, men hvis motoren er kølet tilstrækkeligt ned, kan du forsøge at køre videre. I de fleste tilfælde bør du få transporteret bilen til et værksted for yderligere kontrol. 

 

Forvarme lampe - i dieselbiler

Lampen lyser, når du enten tænder for tændingen på en dieselbil eller slukker for den. En diesel fungerer således, at den først skal opvarmes, før den kan startes. Det afhænger af, hvordan udendørstemperaturen er.  

Forsøger du at starte en dieselbil, skal du vente indtil lampen er slukket. Starter du den alligevel, før lampen er slukket, vil den godt kunne starte, men det vil slide på motoren i længden.  

 

Motorolietryk

Advarselslampen med en oliekande begynder at lyse, hvis bilens olietryk er for lavt. Du skal standse bilen hurtigst muligt. Det kan betyde, at der enten er for lidt olie i motoren, eller at olien ikke pumpes ordentligt rundt i systemet. I sidste ende kan det give alvorlige motorskader. 

 

Brændstofniveau

Dette symbol lyser, når du har mellem 5 til 10 liter brændstof tilbage. Det betyder samtidig, at du faktisk har mindst 50 km tilbage, som du kan køre. Du burde stadig køre ind på den nærmeste tankstation og få fyldt tanken op, så snart du ser en. Det er op til dig.  

 

Håndbremsen trukket

Denne lampe lyser normalt, hvis håndbremsen er trukket. Men den kan også i værste fald betyde, at der er en fejl ved bilens bremsesystem. Du bør således tjekke, om håndbremsen stadig er trukket og tjek herefter, om dine bremser fungerer, som de skal. Bliver lampen ved med at lyse, skal du have kontrolleret din bil på et værksted, så du kan komme fejlen til livs og finde ud af, om bremserne virker, som de skal.  

 

Sådan gør du hvis dit blinklys blinker hurtigt

Blinker dit blinklys hurtigt? Og vil du gerne vide, hvad du skal gøre ved problemet? Det har noget at gøre med det system, som styrer dine pærer og lys i bilen. Vi ser nærmere på det her. 

Hvad koster det at have bil?  

Skal du finde ud af, hvad det koster at have en bil? Du skal især være opmærksom på, hvilken type bil du har. Derudover skal du også kigge på løbende omkostninger ved brændstof og faste omkostninger såsom lån og forsikring. Det og meget mere kigger vi ind i, så du kan finde ud af, hvad du skal betale for at have bil.